Praktisk information

Photographer
Lukas Bukoven

Praktisk information

Expand all

Hvordan kommer du til og fra cykelfestivalen

Cykelfestivalen bliver afholdt i Østre Anlæg. Du kan nemmest komme derhen som gående, på cykel eller med offentlig transport.  

Du kan ankomme til cykelfestivalen med offentlig transport via Østerport Station og derfra gå gennem Østre Anlæg (afstand 800 m), eller via Nørreport Station og gå ad Øster Voldgade (600 m.), hvor der kan benyttes fortove og cykelstier. 

Folkecykelløbet

Folkecykelløbet bliver afholdt lørdag d. 13. juni kl.13-15 på den biltomme rute. Folkecykelløbet sættes i gang kl. 13 ved målstregen på Sølvgade ved Statens Museum for Kunst.  

Det er gratis at deltage i folkecykelløbet. Det kræver bare, at du selv har en cykel, du kan cykle med på.  

Når du har kørt over målstregen, kan du hoppe af ved Østerport, hvor du kan parkere din cykel og fortsætte cykelfesten i Øste Anlæg. På Østerport kan du også få ansigtsmaling, en midlertidig tatovering og se på cykelrytternes professionelle holdbusser.  

Ruten er 10 km lang. Du kan cykle med hele vejen rundt – eller lige så mange gange du vil indtil kl. 15, hvor ruten lukkes. Det er også muligt at cykle et mindre stykke af ruten ved at benytte de 8 hop-on/hop-off-sluser:  

  • Jagtvej v. Fensmarksgade
  • Blegdamsvej v. Læssøesgade
  • Fredens Park v. Tagensvej
  • Øster Voldgade v. Kronprinsessegade (Hop off til cykelfestivalen)
  • Adelgade v. Sølvgade
  • Øster Voldgade v. Gothersgade
  • HC Andersens Boulevard v. Vesterbrogade
  • Øster Søgade v. Dronning Louises Bro 

Heppezonerne

Hep med fra en af de fire heppezoner. Du finder dem ved Nørrebros Runddel, Sankt Hans Torv, Dronning Louises Bro og Rådhuspladsen. Alle fire heppezonerne har forskellige aktiviteter hele weekenden og tre af dem har storskærm, hvor du kan følge med i cykelløbet. Aktiviteterne er gratis at deltage i. Find tiderne og programmet for de fire heppezoner her.  

Hvornår foregår det? 

Copenhagen Sprint bliver afholdt d. 13. og 14. juni med et eliteløb for kvinder om lørdagen og et for mændene om søndagen. Under hele weekenden inviterer Københavns Kommune til cykelfest rundt i byen. Du kan orientere dig her på siden om alle de aktiviteter, der foregår rundt omkring. 

Mad på pladsen

Det er muligt at købe mad fra de forskellige madboder på festivalpladsen. Det er også muligt at nyde medbragt mad på cykelfestivalens område. 

Hvad koster det?

Det er helt gratis at se cykelløbet, deltage i heppezoner, folkecykelløbet og i cykelfestivalen i Østre Anlæg. Der er ikke brug for en billet, men møder bare op til det, man har lyst til.  

Mad og drikkevarer kan købes på festivalen og ved de fire heppezoner. 

I tilfælde af regn

Cykelløbet og cykelfestivalen vil fortsat blive afholdt, selvom der kommer regn. 

Hvem står bag cykelfesten?

Bag Copenhagen Sprint står en national partnerkreds bestående af Københavns Kommune, Roskilde Kommune, staten, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Danmarks Cykle Union og Copenhagen Sprint eventselskabet, som forestår planlægningen og afviklingen af løbet. 

 

Drikkevand på pladsen

Der er en vandpost i målområdet ved Østre Anlæg, hvor du gratis kan tage vand. Du kan selv medbringe en drikkedunk eller benytte et New Loop-pantkrus, som du kan finde på pladsen. Pantkrusene kan efterfølgende pantes i New Loop-returboksene, der står på pladsen.