Bandeordsbanko
Det bliver sjovt for både børn og voksne, når Thomas Brunstrøm og Mikkel Hartmann-Petersen byder op til bandeordsbanko. Bandeord er forbudte, men også spændende, så vi kan lige så godt lære lidt om, hvor de stammer fra, og hvad de egentlig betyder. Vi har taget det klassiske spil og byttet tallene ud med bandeord. Efterhånden som de bliver trukket, får I en underholdende – og tit overraskende – forklaring på, hvorfor vi egentlig går rundt og siger, som vi gør. I lærer også at skelne mellem bandeord og skældsord, og så kommer vi rundt om, hvordan man bander kun med hænderne, bandeord i andre lande, og at forskning viser, at man bliver stærkere af at bande. Børnene kommer også selv på banen, når de skal lave deres egne bandeord, og her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Kontakt
Østre Anlæg
Scenen