Cykelpitstop med DJ, gratis is og et cykeltjek af Medvind

Kom og få klargjort din cykel før folkecykelløbet!

Fredag den 12. juni 2026 kl. 14-17 holder Miljøpunkt Amager i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge (KIB) et cykelpitstop ved Islands Brygge. I miljøpunktet har vi fokus på at fremme grøn mobilitet og understøtte initiativer fra Københavns Kommune (KK), og derfor vil vi sammen med Kulturhuset Islands Brygge og Københavns Kommune hylde hverdagscyklister og cykelentusiaster ved at invitere til cykelpitstop a la Copenhagen Sprint. 

Ved cykelpitstoppet kan du få et gratis let cykeltjek af Mere Medvind og nyde en lækker økologisk og vegansk is fra Skarø, så du er klar til folkecykelløbet, der løber af stablen i weekenden, når World Touren kommer til København i form af Copenhagen Sprint. 

DJ Carl Damm disker op med lækre sommertunes og god stemning. Miljøpunktet møder talstærkt op på dagen og snakker med deltagerne om CPH Sprint, det lokale miljøarbejde, grøn mobilitet og uddeler kort med cykelruter.  

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med